Godt nytår til alle i Sundbyvang
Arbejdsdage i 2019
Arbejdsdage i 2019 kommer til at ligge fra kl. 10-15 på følgende datoer:
- lørdag d. 30 marts
- søndag d. 16 juni
- søndag d. 29 september
Husk at fortælle i begivenheden på facebook om du kommer på arbejdsdagen, det gør det lige en tand nemmere at planlægge.
DVKT besøger os i januar
Det er igen i år blevet tid til det årlige eftersyn af ventilation og varmesystem. Dette sker fra den 28 jan – 6 feb. Du har modtaget brev hvori der står hvornår de kommer netop hos dig. I dette brev står der også at du senest den 18 januar skal sende dem en mail på service@dvkt.dk hvori du oplyser om du er hjemme eller hvor du lægger en nøgle, sådan at de kan komme ind og lave deres servicetjek. Kan du ikke den dag skal du selv prøve om du kan bytte med en nabo.
Fasekoordinatorer kommer til at mangle
Til maj kommer vi til at mangle 2 fasekoordinatorer, da begge flytter. Føler du derfor at du har lysten til at sørge for at din fase ser godt ud og at du har eller kan få et overblik over din fase, så vil bestyrelsen meget gerne høre fra dig på mail.
Hvad er det for et ansvar fasekoordinator har overordnet set?
- Have et overblik over fasen og de arbejder der mangler fokus, samt videreformidle dette til grupperne (Hjælpeværktøj er lavet af bestyrelsen) – Med tiden skulle gruppernes koordinatorer gerne selv bruge værktøjet.
- Have overblik over de husstande der ikke laver noget, ud fra indmeldinger fra gruppekoordinatorer, og rapporterer det videre til bestyrelsen
- At være kommunikationsrør mellem bestyrelse og grupperne og omvendt
- Holde 3-4 årlige møder med gruppe og fasekoordinator (fx ideudveksling og koordinering af arbejder på tværs af faserne) Og yderligere holde nogle årlige møder med bestyrelsen.
Lad bestyrelsen høre fra dig, hvis du har spørgsmål eller føler det kunne være noget for dig.
Konceptet i sundbyvang
Konceptet almen bolig+ er bygget op sådan at vi betaler en del af huslejen ved at udfører det arbejde en vicevært skulle have udført. Det betyder også at når man bor her er det en nødvendighed at alle giver en hånd med og prøver at lægge den tid der skal til for at kunne erstatte en driftsleder.
Alternativet er nemlig, at afdelingen ville skulle ansætte en fuldtidsmedarbejder med en lønudgift på ca. 500.000 kr. årligt hvilket isoleret set vil medføre en huslejestigning på mindst 800 kr. pr måned. Ansættelse af en medarbejder ville også betyde ekstra udgifter til etablering af kontor og andre faciliteter til denne medarbejder etc. og føre til endnu større huslejestigninger.
Der er mange opgaver der skal løses i en forening, hvor de ugentlige opgaver kan ses på ugeoversigten. Brug den tid der skal til for at få løst så mange af de opgaver der er på ugeoversigten, så ender vi ikke der hvor vi skal ansætte en fuldtidsmedarbejder.
Nyt fra bestyrelsen
Vi er nu kun 5 personer i bestyrelsen, 47 er hoppet fra af personlige årsager, vi takker for samarbejdet. Men vi andre arbejder videre med alle de projekter som ikke blev færdige i 2018 samt de nye projekter der ligger for dagen i 2019. Det vil blandt andet være etablering af net, lys og strøm i cykelskure, et TEKrum til opbevaring af reservedele og værktøj. Der er selvfølgelig meget mere, og vi ser frem til et godt 2019.